Hjultræksbremserne hviner infernalsk under lokomotivets tonstunge malmbid. Et ekstra bremsehuk ved stationsindløb, nær ved at vælte og mappen falder mig af hænde. Op med skørtekant, knæle på gulvets tremmerist og rage under sædelæst, men uden held. Op igen før togets ultimative stop, hvor nogen velsagtens stiger op, og måske netop vil ind i den her kupé.

Au i mit øre, en skinger fislesang fra presset lokomotivdamp. Øjet søger ud igennem tæt urolig svovlbrun røg. Sku jo hjertensgerne vide, præcis hvor langt jeg er kommet på min rute til Norges Kristiania. Et enkelt togskifte i Halden, hvor muligens et telegram på vent med besked om en mulig Schubertoptræden på militærbyens kaserne. Det gør jeg da gerne. Men akkurat nu hvor toglarmen tiltar mens farten aftar, sku jeg allerhelst stige af og købe en ny node at gøre noter i på min videre togfærd. Men sådan spiller klaveret næppe. Nøjer mig med glæde til arbejdet med mesterklasseelever samt mødet med de medspillende i Faustus ensemblet.