Hjultræksbremserne hviner infernalsk under lokomotivets tonstunge malmbid. Et ekstra bremsehuk ved stationsindløb, nær ved at vælte og mappen falder mig af hænde. Op med skørtekant, knæle på gulvets tremmerist og rage under sædelæst, men uden held. Op igen før togets ultimative stop, hvor nogen velsagtens stiger op, og måske netop vil ind i den her kupé. ...
Foran kisten provst Nikolaisen. Fedladen, en altid fedtet hårkrans, og hans flæskefjæs i et med hængeskuldre. Tilde ku ik´ fordrage ham. Trods hendes afsky lod jeg ham forrette hendes begravelse. Jeg, hans embeds arvtager. 'Husk vel på det min søn', sae mor Tone, 'du har ej nådevalg, ej andet valg. Du har alene dit kald'.
Forstemmende at indrømme mig min afmagt. Mærke åget af min foresattes kvælende vægt på mine spinkle skuldre. Foran mig, hans sjokkende gestalt mellem kiste og ligvognslad. Hans vide præstekjole bølger i opblæst ballon om hans maddikegule apostelheste. Om hans ankler henholdsvis en brun og sort soklet i ål, i møget udtrådt skobåd. ...
Amen og hallelujah. Gældsslaveriet er født, og velsignes til evig tid, og fortabelse"
"er du sarkastisk"
"nej. Oprigtig harm"
"prøv Mutti, at se for dig, vores David på jernklædt hest med frelserdækken, en harniskklædt kæmpe på hvis tunikabringe, mødre, søstre, bedstemødre, hustruer, nonner og skøger har broderet så fine kraprodsrøde malteserkors" ...
